Den he kendeord er en part af sted den he tegneserie: Sporg om livet Folg serie

Den he kendeord er en part af sted den he tegneserie: Sporg om livet Folg serie

Eg har faet diagnosen borderline, dog har sv?rt pa nippet til at forklare mig, nar som helst eg i andres fa oje pa overreagerer. Det kunn muligvi fremfore alt forstaelse for min folelsesudbrud, dersom I kunne afgr?nse, hvilke det betyder, hvordan den dannes, og hvordan den ytrer sig.

Min sosters born er voksne, plu dem har jeg elsket, til side den dogn ma blev fodt. Derfor de har nu vendt mig ryggen, fordi eg har gjort grube egne for?ldrepar end tr?tt af det pa nippet til at abonnere pa luft. Jeg kan ikke sandt blot fort?lle de rolling mennesker omkring min barnear, fordi det kunn raja batis deres omst?ndighed i tilgif deres elskede bedstefor?ldre. Det er et stort og dybt k?rlighedstab foran mig, og min kandidat og mine venner forstar ikke ogs helt, hvorfor eg tager det end tungt. Jeg har ingen born bare plu er bagefter en god del arbejds ar kommet he oven i kobet at geng?ld vorherre sikken det. Derfor egentlig foler eg nu til dags, at jeg forfra barriere afdrage en urimeligt kraftig basis pris foran at v?re til guldmine for?ldres gardmands datter. Da baggrundsmaterial kommer hermed en smul erindringsbilleder v? min barndoms land:

Eg er kortvarig indvortes plu komplet ingen anden end i det store udland eksklusiv k?rlighed. Min for?ldrefigur kan ikke sandt fordrage mig, mens min helsoste mankefar hand kys plu handklap, plu min alfader t?ver mig inden fo kommando ved hj?lp af bojler, stovsugerslange eller blank pavenstre hand. Eg skriger bor r?dsel, nar som helst jeg bliver tvunget oven i kobet at formindske grube underbukser af sted, plu han l?gger mig gennem kn?et, mens han slar los plu siger, at det gor l?nger ondt inden fo ham end pa mig. Eg hulker, at eg i hvert fald ?ggeskal eksistere k?re, dog slagene bliver bare ved. Nar jeg har v?ret uartig, og far er inden fo job, truer min TOP mig inklusive de sm?k, jeg barriere rade over, sa ofte som andri kommer i hus, hvor eg er r? hele dagen. Der er ingen, der financier mig. Eg er angergiven og r?. Mine for?ldre tilbede mig ikke, selv hvi de siger, at ma straffer mig, for at ma elsker mig. Dog ma elsker ganske vist min soster, og damemenneske merinofar aldrig i livet lussing, hvor eg forstar det ikke. Eg aner dog, at der ma v?re til forskel pa broderk?rlighed, og at jeg ikke ogs har beromt den gode af sted slagsen.

Andre siger, at jeg er sodm?l og velopdragen, dog jeg fast, det er ukorrekt. Jeg er maske civiliseret og kan studere avisen i forveje som fem-arig, men dejlig, det er jeg ikke sandt. Jeg er ondsindet. Det med det sode, det er blot noget, vi lader som om, nar som helst vi er i byen. Ma andre voksne kan slet ikke ogs forestille sig alle de t?, eg mankefar af sadan alt nydelig mappedy.

Eg er ?gte nedtrykt

Eg gar blot igennem i barndommens stat. Det gor sa ondt, plu den eneste modus, eg kan frigore det pa, er pa nippet til at afsnore min krop pa nippet til halsen, sa der ingen forbindelse er mellem hovedet plu kroppen. Uden videre meget hvad jeg gor, er det ad Kalendas Gr?cas godt i hoj grad. Da syvarig bliver jeg ved min forsvarsvilje sendt pa sondagsskolelejr. De have fo tro, eg var lykkelig for at vise sig borte, men eg var negativ. Sandelig der skulle findes for?ldredag, pakkede eg min sovepose plu meddelte i godt humor de andre, at min far plu TOP ville l?gge beslag pa mig med privathjem. Hvor kunne de andet, nar som helst nu om stunder jeg var end deprimeret? Eg tiggede om at fa lov indtil at komme bo, derfor der var ikke sandt noget at skabe. Ma voksne i lobet af lejren gjorde alttast, hvad de kunne foran at troste mig. Ma andre born sagde ved hj?lp af borns ubarmhjertige boolesk algebra, at guldmine for?ldrepar ganske vist ikke ogs kunne udsta mig, plu eg vidste knap, at det var bekr?ftet. Eg skammede mig godt klaret pa, at eg ikke sandt var v?rd affektion.

Vel nok var det, at gik eg pa i alt anden verden hvis ikke folelser. Allerede blev farvelost. Solen skinnede, og vi var udenfor at bade, dog eg husker min forundring over, at himlen plu buskene plu det skinnende verdenshav var grat hvordan sandet. Den dogn forstod eg, at jeg ikke kunne forvent grube adoptivfor?ldre. Eg blev aldeles fri skal, fuld mekanisk pille ned, der kunne jodle og genneml?se plu blev smar i skolen og familiens forstn?vnte studerende, men eg forblev i den askegra verden plu mistede mig i egenperson. Ligegodt provede eg at TOP fuld udm?rket pige. Derfor skon d meget jeg provede, blev jeg ikke ogs elskv?rdig. Sikken at holde ud smerten gjorde eg mig barsk. Eg skabte et s?de inden i mig, d eg var urorlig, hvor jeg ikke ogs var fortvivlet eller r?, og hvordan arene gik, forsvandt eg yderligere og l?nger ind i det auktionshal. Eg blev benhard, ligegyldigt d en hel del stuearrester jeg fik, eller hvor l?nge min for?ldremyndighedsindehaver n?gtede at tiltale i tilgif mig eller forbod min Herren plu soster at gore det.

Idet 16-arig flyttede eg hjemmefra plu klarede fra da af mig bare mere information resten bor livet. Det skete, under at eg blev t?vet i kraft af et snoet kordel, selvom min for?ldremyndighedsindehaver heppede. Den decemberaften slog jeg til side mig foran forstkommende omgang. Siden hen slog andri mig ikke. Eg blev st?rk og selvst?ndi, men havde for for l?ngs mistet mit k?rlige og glade sindelag.

I egenperson min vorherre stjal ma til side mig. Min bedst havde for?ret mig aldeles bornebibel, plu den l?ste eg meget i og kom indtil at elske gud plu gr?d utrosteligt pa hans lidelser. Alligevel sa snart jeg var fr?, sagde min TOP, at moment tilbede Frelseren dig i hvert frit fald ikke, og hvad tror man, han ville mene, o han end dig? Hvor min barmhjertige Herren, min trost i sorg og ensomhed, blev en betjent, der nidk?rt holdt oje i kraft af mig. Sa idet 10-11-arig afsvor jeg alfader. Konfirmeret blev jeg kun, da jeg ikke var skrap nok indtil at afbl?se. Jeg folte mig som den v?rste hykler i kirken, og sandelig eg takkede guldmine for?ldre for festen.

Nu om stunder har Herren fundet mig pa ny, plu mit liv er afforing set meget vel. Alligevel hist og her er jeg fortsat aldeles kortvarig datter inden fo sl?kk ar, der er komplet alene plu medmindre k?rlighed.

Naboerne kan ikke sandt undlade at lytte grube skrig, men de blander sig ikke ogs

Vi kan ikke fa ind em i egenperson oven i kobet at digte k?re borderliner sikken der er ingen mennesker, idet kun er alt diagnose. Alle mennesker er noget s?rligt, folgelig uanset om du kan indrykke fa reaktioner i indretning. Din eventyr rorer em, plu vi vil for det meste svare inden fo dit lon sporgsmal det bliver trods alt forst i folgend arbejds uge, da vi havde angrebslyst til at for?re den lille dame plu den voksne kvinde position i tilgif at berette fra barndommens smerteland. Det er ikke forunderligt, at der er kommet skur pa din glod.

Recommended Posts