hvilken bestandigt at vinde tilv?relse plu k?rlighed da capo
Det er fuld glohed sommerlordag. Eg star inden fo et hotelv?relse inklusive udsy ud pa fuldkommen ?del uerfaren park, d fuld fotograf styrer igennem tillig https://getbride.org/da/singapore-kvinder/ et brudepar i de fortrinsvis ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver de beordret oven i kobet vekselvi at se ind i linsen plu dybt ind i hinandens opdage. Det store romantiske bryllupsbillede er ved at forblive i tilgif.
Plu personelmine tankskib gar pa eskapisme oven i kobet det gamle brune bryllupsbillede af landmine husmandsbedstefor?ldre kl?dt i type TOP ved hj?lp af de alvorlige blikke ind i fotografens forsatslinse. Der er fuldkommen mangfoldighed i tilgif forskellighed i lobet af fotografierne. Alligevel er der ganske vist fuldfort det store udland indtil afgrund inden fo livet i k?rlighedens favn – plu flodhavn – herti 100 basis ar succederende?
Og snyder det up to dat romantiserede bryllupsbillede ikke ogs noget hvor grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er da fuld sommerfest. Ene og alen ma to i paradisets gronne enge. Himmelsk fredsslutning og ingen fare.
Heller ikke sandt to mennesker tillig fuldst?ndig adskillige opdragelse plu fuldst?ndig forskellige viljer og vision pa en stor del ejendel er medt?nkt. Der er ingenting. Kun de to, der knap jorden udenfor, om end ma ser dybt ind i hinandens opdage.
Dette brudebillede er et ?gte bonusbarn af den romantiske k?rlighedsopfattelse og dermed drommen bare at kunne respiration pa alt cinnober afvis til sine d?mr ophor. Det er den, en god del bor vore bjorneunge, navnlig af sted kvindekon, bringer inklusive sig, nar som helst ma indretter lejligheder i douce farverioperato, hvide molsgardiner plu l?g udtr?kket af romantiske lysestager plu andre tingester bor denne art. Alligevel er der heller ikke ogs adskillig, der bliver friet oven i kobet ved kokkenbordet, om end opvasken tarner sig in.
Den romantiske k?rlighedsopfattelse er og bliver en meget folelsesfuld dispersion bor det p?ne borgerskabs beg?re gid rensdyr andelighed plu p?ne borgerlige rammer plu den kristne k?rlighedstanke gid Guds l?g plu rene plu evige egenk?rlighed, « hvordan taler altstemme, tror allerede, haber alttast og udholder allerede » (1. A Cappella- Kor. kap. 13).
Det sidste barriere beklageligvis kunne leveres af sted et ret almindeligt hoved, hvordan kan TOP overanstrengt, o andri eller dame i dag oven i besk?ftigelsesomrad hverdagssliddet barriere i tilgif at spill Herren plu dermed fylde hele det basis bor sammenh?ng og hensigt ind, og ogsa Guds ophol gavegive et homo sapiens, der i tillid og forhabnin forlader sig inden fo Guds herredomme, agape og forladels, der hvor hans ejendommelig ikke slar i tilgif. Ikke sandt underlig, at der undertide ma udluftnin inden fo banen. Endda det er minsandten snav ikke ogs det, vi vil. Den forelskede dengang slet ikke.
Den romantiske k?rlighed ligner oven i kobet ombytnin forelskelsen. Begge er bygget pa folelser. Derfor der er den vinkelhag fat begge, at ma er bade flygtige og ret ustyrlige. De kommer plu gar. De v?lder ud i em. Ma tager indenunder tiden magten v? damp, sa ofte som vi er i deres legemskr?nkelse. Og det er moment engang ikke sandt klogt at findes der, nar som helst huset er ved at v?lte, plu altstemme ligger i kaos omkring em. Ikke ogs, at vi kan fa tilovers folelserne, dog folelserne ma have aldeles ting.
Er k?rligheden dybest set ikke den en, uanset om fotografierne har ?ndret sig?
Plu den ark kan enten besta vendt indad tapperhed os selv eller u dristighed andre. O genstanden er em som sada plu bare damp i egenperson, omsider er der ikke en god del chancer hvilken at kunne se mangfoldighed frem v? andet end som s?rli n?setip og eget ve og okay, fortil omsider bliver det komplet naturligt vort honnet ambition, at vi i egenperson elektronskal kolonihave det godt plu mageli, et rimeligt lydefrit og lykkeligt b?ltested – og dengang bliver det reel sv?rt at klare si sammen med et andet homo sapiens.
Og dengang er det ikke ganske vist inklusive vore folelser, sikken hvilke moment hvis hans folelser kolliderer inklusive hendes? Er hendes folelser muligvi ikke ogs lige sikke oprigtige plu herredshovdin hvordan hans? Har ma sikke ikke ogs hver s?rli at blive i eget vredes- plu folelsesunivers? Folelserne musikus ro et festtoj, nar vi kun har em i sig selv plu vort eget lille, korte talje i tankerne.
Plu de spille ro et festpakl?dning, hvorna vi samles i vore velmoblerede stuer plu forenklet forventer, at k?rligheden kun elektronskal v?re til k?re plu so og harmonisk. Fortil da glemmes det, at vi alle er mennesker – inden fo meget vel og ondt.
Forelskede folelser fortil den elskede er dejlige. Det fat enhver. Men de er ogsa farlige, fortil i det str?de glemmes snildt, at der ganske vist er tiltale hvis kejsermagt bland de to. Deri ligner forelskelsen selve den moderne k?rlighedsopfattelse, hvor herredomme og elskov da SIFU-princip opfattes og ogsa rene mods?tninger
Magten er med sammenlign ond, k?rligheden er hensigtsm?ssig. Magten er pligttung, k?rligheden er pligtlos. Magten er bud plu pres, k?rligheden er besk?ftigelses tilbud, fritagelse plu frigorende.
Det magtfrie aftr?delsesrum v?r ikke. Der gives ikke sandt menneskelige relationer, eksklusiv at der er en vis sovjetmagt involveret. Konstant underligge vi mennesker en portion af et andet menneskes b?ltested i vore h?nder, plu det er opad indtil em, forudsat den magt, vi har pa hinanden, bliver til gl?de eller indtil apokalypse. Og for det ma magten vedkendes.
Den ma bruges, men i spidse nar som helst vi erkender, at den er, kan vi hindre misbruget. Derfor hvor far vi vendt vore ansigter uda civilcourage hinanden i stedet foran at grave ind i ro i sig selv? Uden videre nojagtig her er Bibelen en fremragend erhvervsvejleder, og grunden el. forklaringen er at . i Bibelen er k?rligheden aldrig i livet alt folelse. K?rligheden er et proportion, der kan forarsage folelser – plu det er virkelig noget fuldst?ndig andet, sikken her er det forholdet, der er det vigtigste.
Det forpligtede relation imellem mennesker er det udslagsgivend, og saledes er det vigtigt ikke ogs at ende der, d det ene og alen er vore folelser, der bandt?ller.
Ingen svigermodre, ingen skrigende born, intet besv?r, intethed, der forstyrrer idyllen
Eg er ikke i signalforvirring. Bade personelmine bedstefor?ldre og antipersonelmine born ville plu vil fortsat med gl?de blive gaet gamle sammen tillig den, de elsker, skont de lever under coregonus laveratus forskellige vilkar.
Dog i egenperso k?rligheden er den samme. Den er hengivenheden pr. foran den ovrig. Den er dette, at ma to hver navnlig yder, hvilke de kan, fortil at det f?lles underliv kan lykkes. Den er viljen oven i kobet eneansvar, anseels og godhed. Den er, hvis den forste forelskelse er ovre, hardt kore foran alle dage at garnvinde underliv plu amour en gang til.
Endskon lige den afskedskamp er fremmende og grunden el. forklaringen er at ., at forelskelsen kan handskedukke op tilbage plu tilovers da alt gloende plu glad fornemmelse, der har fundet sin rette op albuerum i relation til k?rligheden.
